Ha' en tegner med til jeres næste møde!

Næste gang I holder et vigtigt møde, som ikke må gå i glemmebogen, så få tegnet et grafisk referat. Draw2think tegner til workshops, strategidage, kurser, konference og foredrag, og det giver altid et rigtigt godt engagement at se tegningen udvikle sig undervejs. 

Hvad er et grafisk referat?

Et grafisk referat er helt bogstaveligt en visuel dokumentation af jeres møde - eller med andre ord et tegnet referat. Det foregår sådan, at den grafiske referent sætter stort papir op på væggen, lytter intenst til jeres dialog og tegner mens I taler. Tegningen er som regel ca 1 meter bred og ca 3 meter lang - eller så lang som væggen tillader det. 

Hvorfor skal man tegne referatet?

Tegninger taler til hjertet og appellerer til den kreative side. Tegninger kan skabe opmærksomhed og virker engagerende. En tegning kan indeholde en meget lang tankerække eller diskussion, som ellers ville fylde flere sider, hvis det skulle skrives i ord. Et billede kan sige mere end 1000 ord.

Udsnit fra grafisk referat til Almene Boligdage 2017 i Aarhus 

Udsnit fra grafisk referat til Almene Boligdage 2017 i Aarhus 

Hvad skal man bruge tegningen til?

Det grafiske referat er i sig selv et visuelt resumé af de beslutninger, pointer og budskaber fra mødet, og det er meget lettere at huske alle ordene, når der er billeder på. Jeg har nogen gange hørt, at selv dem, som ikke selv var med til mødet, kunne gengive det hele bare ved at se på tegningen. 

Det grafiske referat har størst værdi, hvis det får lov til at leve videre bagefter. Det kan hænge offentligt, så alle bliver mindet om hvad der blev sagt. Man kan måske bruge elementer fra tegningen og få dem tegnet digitalt, så de kan bruges i PowerPoints. Tegningerne kan være med til at belyse et tema, fortælle en historie eller formidle resultater fra et projekt. 

I modtager det grafiske referat, som det er, når mødet er forbi. I kan også få indscannet det grafiske referat, så I får en digital udgave til at sende ud med mails mv.

Kontakt Draw2think for flere detaljer omkring det praktiske og få et tilbud!
Mobil 61 690 690
Irene Mynthe tegner til en konference i København om Strategiske Partnerskaber

Irene Mynthe tegner til en konference i København om Strategiske Partnerskaber

Irene Mynthe