Processen

Grafisk facilitering er en proces, hvor facilitatoren lytter til deltagernes udsagn, ordner det i sit hoved, tegner og skriver det op på stort papir og analyserer det. Når vi har fået en del ord og billeder op på væggen, kan vi i fællesskab se på den store tegning og dernæst analysere: Hvilke betydninger, meninger, hensigter, interesser, konflikter, relationer, bevægelser, værdier og processer kan vi se på tegningen? Og derpå følger det naturlige spørgsmål: Hvad skal vi gøre ved det? 

tegn_site_gr.jpg

Hvordan gør vi?

Når vi skal holde et møde med grafisk facilitering, er det vigtigt, at jeg som facilitator ved, hvor i processen I befinder jer. Derfor starter vi med at tale om, hvem I er og hvor I gerne vil hen. Jeg foretrækker at komme ud til et formøde og få et brief, inden vi skal afholde selve mødet. Formødet er selvfølgelig også muligt at tage over telefon eller skype. Ud fra dette brief kan jeg foreslå nogle relevante fremgangsmåder.

Jeg kommer gerne ud til et uforpligtende møde og taler om et muligt samarbejde.

 

Eksempler på tegninger

posti1_site.jpg

Tegning af kontekst

Hvordan ser det ud nu? Det kan være relevant at få tegnet op, hvordan organisationen ser ud nu. Det er vigtigt at være afklaret omkring konteksten og historien, og tegner vi det sammen, giver det et fælles afsæt for en ny start.

posti2_site.jpg

Tegning af vision

Hvor skal vi hen? Hvor er det organisationen ønsker at komme hen? Det kan være, at ledelsen ved hvor I skal hen, men ønsker at medarbejderne også tager ejerskab til organisationens værdier. Grafisk facilitering engagerer deltagerne, fordi alle bidrag kommer op på tegningen. 

 
road_site.jpg

Tegning af rejsen

Hvordan kommer vi derhen? Når I kender visionen, giver det mening at tegne vejen derhen. Hvis løsningerne findes i fælleskab,  sikrer man en bedre implementering og måske også en bedre forankring af værdierne - især hvis I bruger tegningen aktivt efterfølgende.